website
Bestil før kl. 13.00 - så sender vi i dag
Fragt fra kun 39 kr - gratis over 498 kr

Sådan ændres farven på læder med tiden

 

Hvis du har en nøglering i læder, enten med personligt tryk eller uden, så vil du opleve, at selve farven på læderet vil ændre sig med tiden. Selvom nøgleringen ligger på bunden af tasken, eller hænger ude i nøgleskabet, så skal nøglerne jo bruges på et tidspunkt. Så snart læder kommer i kontakt med huden, så vil kroppens fedtstoffer gøre, at læderet bliver mørkere med tiden, altså såkaldt patina.

På billedet ovenfor ses den tydelige forskel på en gammel og en ny nøglering i læder. Farven på nøgleringen med patina har været naturlig lys fra start. Begge nøgleringe i læder er vores PICO nøglering, som du kan se her. Nøgleringen har ændret sig i kraft af, at vi har fået nyt værktøj som har gjort vores håndlavet arbejde nemmere, men også mere præcist.

Læder skifter farve i sollys

Ud over vores berøring af lædernøgleringe, så påvirkes læderet også af sollys. Nøgleringen på billedet nedenfor har hængt i et nøgleskab, hvor der har været mulighed for maksimal påvirkning af sollys, alle dage. Denne nøglering er også blevet brugt, hvorfor berøringen også har påvirket farven på læderet. Nøgleringen er ca. 2 år gammel, og tiden har dermed en stor faktor i udviklingen af denne smukke patina.

Farven på læder ændres ved berøring og sollys

 

Der er stor forskel i farven på begge nøgleringe, men vi synes personligt selv, at det giver nøgleringen charme. Det personlige tryk ses stadig, hvorfor nøgleringen har samme formål som fra ny, dog med en mere patineret farve i læderet. Det er ikke kun PICO nøgleringen eller den naturlige farve i lys, som udvikler patina med tiden. Alle vores nøgleringe i læder vil med tiden blive mørkere, men det er specielt den naturlige lyse farve, som vil vise den største forskel fra ny.

Ønsker man den samme patinerede farve, uden at skulle vente alt for længe, så kan man bestille den ønskede nøglering i farven cognac. Cognacfarven minder meget om den naturligt lyse læder farve i patina, men uden at nøgleringen ser gammel ud. Den vil selvfølgelig heller ikke have den charmerende patina i den forstand, men det er den tætteste farve der kommer på den lyse patina.

Er den mørke patina slet ikke noget for dig, så kan du vælge de mørkere farver såsom brun, sort, rød eller blå. Her vil hverken sollys eller berøring påvirke ændringen af farven i så stort et omfang, at læderet udvikler en betydelig patina. Læderet vil dog ældes uanset hvad, da vores materialer er 100% ægte kernelæder fra køer, som græsser i de europæiske alper.

Sådan bliver læder blødt

I takt med at læderet bliver mørkere med tiden, vil selve læderets form også blive blød. Det ses ofte på gamle lædermøbler, at læderet bliver blødt - der er ingen forskel når det kommer til hverken nøgleringe eller lign. lædervarer. Læder vil blive blødt med tiden, når det bliver udsat for berøring, sollys og generelt bare bliver brugt.

Hos Armario giver vi vores lædervarer læderfedt i forbindelse med din bestilling. På denne måde sikrer vi os, at læderet kan holde til hverdagens gøremål, når du tager din nøglering, dit bogmærke eller din keyhanger i brug. Vil du vide mere om vores produkter, kan du se dem på siden her.

Din bemærkning til os
Tilføj en Rabatkode

Vi pakker din bestilling ind i gavepapir for 20,00 DKK

Hvad kigger du efter?